Skilsmisse og rusmidler

brochure og papirer fra ferle på toilet

Et spørgsmål om troværdighed

I skilsmisser hvor der opstår en konflikt spiller parternes troværdighed som forældre og forsørgere en betydelig rolle. Er tingene virkelig gået i hårdknude, kan man derfor bruge spørgsmål omkring personlig karakter og pålidelighed til at smide grus i maskineriet for hinanden. Det kan være med påstande om mental ustabilitet, voldelig adfærd – eller om misbrug af alkohol eller stoffer. Som forælder der kæmper for samværet med sine børn kan en uretmæssig anklage om at man drikker eller er narkoman være ødelæggende.

Den kan også være overraskende svær at imødegå. Er påstanden vitterligt falsk, så kan det i de fleste tilfælde påvises – men det kan tage tid, og imens har anklagen opsættende virkning på afgørelsen. Er man i defensiven, for eksempel fordi børnene allerede bor hos moderen, er tid ikke noget man kan undvære; hver dag barnet bor hos den anden forælder, og man ikke ser dem, bliver éns egen sag svagere, og den anden parts sag stærkere, set med systemets øjne.

Fra negativt til positivt

Det er ikke gavnligt at gå ind til en familieretslig forhandling med en fjendtlig holdning. Når det kommer til stykket, vil man altid være forældre til de samme børn – og for børnene har det helt afgørende betydning, om I kan sameksistere i deres verden, eller om I repræsenterer en smertefuld konflikt der aldrig slutter.

Derfor er det ikke ønskværdigt at se på det, som om man skal være bevæbnet til at forsvare sig imod ondsindede, uretmæssige anklager. Sådan kan det godt virke, hvis man skal være klar til at håndtere en påstand om stof- eller alkoholmisbrug, men hos Kriseramt Far plejer vi at se sådan her på det: Jo færre ubekendte, og jo mindre usikkerhed, der er – eller kan bringes op – i forbindelse med en allerede smertefuld proces, jo hurtigere kan far-barn-relationen normaliseres.

I princippet er det lidt som at gå i banken og bede om et lån; jo bedre dokumentation du har, jo færre møder kræver det, og jo bedre betingelser ender du med at få. Du kan godt komme med en forældet lønseddel og dit budget skriblet på en serviet efter hukommelsen – men det vil naturligt rejse en række spørgsmål, som du skal bruge tid på at besvare.

Det gavnlige er at ånde dybt ind, forsøge at berolige alle de oppiskede følelser, og tænke på at være så godt forberedt du kan.

En praktisk løsning

Fordi dette kommer op så overraskende tit, har Kriseramt Far valgt at indgå i et samarbejde med Ferle – Klinik for Rusmiddeltestning. Ferle er en virksomhed, der specialiserer sig i at levere hurtige og præcise tests for brug af alkohol og stoffer. Med deres tests kan brug af alkohol, amfetamin og opiater spores flere dage efter, barbiturater i flere uger – og indtagelse af hash kan, ved større forbrug, spores i op til tre måneder.

Hvis man tænker på disse spørgsmål som at være forberedt, kan man således planlægge fra starten, at man lader sig teste på et tidspunkt der kan tjene til dokumentere omfanget af hvad man indtager af alkohol og andre stoffer. Hvis man rent faktisk har et problem med misbrug, så kan det også være særdeles formålstjenligt at planlægge at blive testet. I det tilfælde handler det om at godtgøre at man både kan og vil komme i rette med sit problem, så man kan udfylde forældrerollen på en tryg måde.

Ferle er registreret af Styrelsen for Patientsikkerhed, og har klinikker i København, Odense og Kolding. 

Spørgsmål eller brug for hjælp?

Danmarks eneste gratis akutlinje for fædre

Ring på 5290 9703

Peter Roed

Initivativ tager Kriseramt Far
“Udover den faglige viden gennem mange sager i Familierethuset og kommunen er Kriseramt Fars force netop, at det ikke er psykologer eller jurister men har oplevet det på egen krop og ved hvad vi snakker om. Vi kan sætte os ind i din situation på en helt anden måde.”
5/5
Du kan læse alle mine anmeldelser på Trustpilot.
Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.