Samværschikane
Ring på telefon 70 60 59 10
Samværschikane bliver tit brugt i daglig tale – men faktisk er der ikke noget mere som i lovgivningen hedder samværschikane. I dag hedder det samarbejdschikane, da det både kan være bopælsforælderen og samværsforælderen som kan udøve dette. Men det kan så udmønstrer sig i samværschikane. Det optræder typisk ved at den ene forælder tit stadighed sår tvivl om den anden forælders evne mv.
Dette foregår gennem år og det er svære ting man ser dukke op mistanke/mistænkeliggørelse typisk af en far fra en mor – og ofte støttet af morforældre ses mest. Det er få sager der er, men de er der.
Det kan også være, at den ene forælder nægter at udlevere barnet til samvær og bliver ved med det på baggrund af ikke eksisterende påstande – og med vilje formår at skabe et højt konfliktniveau og undgår et hvert positivt samarbejde, som netop ville kunne være med til at en far fik udvidet samværet fra en 9/5 til en dele- eller tilnærmelsesvis deleordning. I Familieretshusets vejledning står der, at man ikke må kigge på skylsspørgsmålet ift. hvem der skaber konflikten. De skal udelukkende forholde sig til at der er en konflikt og man giver som udgangspunkt ikke en deleordning til forældre, der ikke kan samarbejde.
Samværschikane kan i nogle tilfælde hænge sammen med andre problemer i forældrenes samarbejde. Oplever du, at den anden forælder systematisk vanskeliggør kommunikationen, tilbageholder information eller skaber konflikter omkring barnet, kan der også være tale om samarbejdschikane.
Vi anbefaler I laver den på Familieretshuset frivillig blanket med deres logo på – her står der også en lovgivning, der kan bruges i Familieretten ved udlevering af barnet.
Spørgsmål eller brug for hjælp?
Danmarks eneste akutlinje for fædre
Ring på 70 60 59 10
Peter Roed
“Vi tager ikke en klients interesse på samme måde som en advokat. Vi har altid barnet i centrum og støtter herigennem de fædre, som vi hjælper.
Det er vigtigt med en realistisk tilgang.”