Partspræsentant i Familieretshuset
Partspræsentant i Familieretshuset
Det er for de fleste grænseoverskridende at sidde i Familieretshuset og en virkelig vanskelig situation.
De fleste tror, at det handler om rettigheder, og at man kan være sikker på at blive behandlet fair – og ydermere at Familieretshuset tænker på “barnets tarv”. Det skal siges, at der positivt er sket en ændring i Familieretshuset – der er kommet mange nye og yngre børnesagkyndige til, som ikke alle tænker, at moren er den vigtigste og alt stort set dikteres ud fra hvad moren vil have/eller hvilket samvær som faren fx skal have.
Desværre er det ikke altid virkeligheden. Der er utrolig mange fædre, som ikke oplever at blive hørt og kommer ud af Familieretshuset i magtesløshed.
Det kan ydermere være ubehageligt at sidde over for sin tidligere samlever/kone i en konflikt om børnene. Der er mange følelser på spil. Blandt andet derfor er det vigtigt at have en partsrepræsentant med. Ikke kun en partsrepræsentant som arbejder professionelt, men hos Kriseramt Far er det partsrepræsentanter, som har været hele processen igennem selv, og som derfor kender de følelser, som forældrene er igennem.
Der skal tænkes strategi og ofte også taktisk, man skal holde hovedet koldt, og i den forbindelse er det en fordel, at partsrepræsentanten ikke er følelsesmæssigt involveret.
Herudover er det vigtigt at have en med, som kan navigere i et system, der ofte ikke fungerer og ved, hvad der skal siges og ikke siges. Endnu mere vigtigt er det at have en med, som kan nedtrappe en konflikt. Og derudover som kan forhandle og sigte efter at få lavet en aftale i Familieretshuset, uden at der skal træffes en afgørelse i en samværssag af en jurist eller at sagen sendes i Familieretten.
Partsrepræsentanten
Det er god skik – men man skal ikke oplyse om, at man har en med, heller ikke bisidder. Familieretshuset kan ikke nægte en partsrepræsentant at være med til møderne, men de kan udsætte et møde, hvis den anden forælder ikke er informeret om, at man har en partsrepræsentant med. Men typisk vil man dele mødet op, hvis den anden forælder fastholder, at hun ikke vil have partsrepræsentanten med til mødet. Det er meget forskelligt fra sagsbehandler til sagsbehandler, hvordan de forholder sig til dette. Derfor er det en god idé at informere – og man undgår også her, at man fra begyndelsen unødvendigt har konfliktoptrappet.
En partsrepræsentants opgave er også at hjælpe med at forstå, fortolke og analysere, hvad der bliver sagt og fokusere på de væsentlige ting og at sørge for at holde barnet i centrum.
Til hvert møde i Familieretshuset, vil der være et formøde (hos os), hvis du tager Kriseramt Far med, og er det første gang, at en far skal i Familieretshuset eller kommunen, bliver der afholdt et ‘skolingsmøde’ (rådgivningsmøde), hvor man får at vide, hvad der kommer til at ske, hvordan mødet vil forløbe, hvem der begynder at sige noget til mødet osv.
Forskellen på at være bisidder og partsrepræsentant
I den tidligere retssikkerhedsvejledning fra 2006 (pkt. 456) står der følgende:
”Hvis der er en partsrepræsentant, skal partsrepræsentanten have besked (meddelelse) om de enkelte dele af sagsbehandlingen (processuelle beslutninger), idet repræsentanten har beføjelser som part efter forvaltningsloven i sagen. En beslutning om at iværksætte en undersøgelse eller om at genoptage en sag samt selve afgørelsen i sagen skal altid meddeles parts-repræsentanten.
Hvis der alene er tale om en bisidder, er det fortsat borgeren, der har alle partsbeføjelser. Kommunen skal således kun inddrage bisidderen i sagsbehandlingen i det omfang dette er aftalt med borgeren.”
Juridisk sprog er sjældent særligt håndgribeligt, og derfor forestiller jeg mig også, at du er en smule forvirret nu. Med henblik på at dulme forvirringen har jeg herunder beskrevet de mest centrale forskelle mellem at være bisidder og en partsrepræsentant er:
| Opgaver m.v. | Bisidder | Partsrepræsentant |
|---|---|---|
| Deltage i møder | Ja, men borgeren skal være der personligt | Ja, og borgeren behøver ikke være der personligt. Ifm. en familiesag/børnesag i Familieretshuset og kommunen vil borgeren dog som udgangspunkt altid være med |
| Føre ordet for borgeren | Ja – men er kun ekstra ører og øjne. Kan kun tale i det omfang, det er aftalt med borgeren. Og hvis kommunen eller Statsforvaltningen tillader det. | Ja - partsrepræsentanten kan tale på vegne af borgeren |
| Få møde udsat pga. sygdom | Ja - et møde vil normalt kunne blive udsat, hvis bisidderen er syg - men det er op til myndigheden at bestemme | Ja - når partsrepræsentanten er syg, skal et aftalt møde udsættes |
| Fremsende breve mm. til kommunen, komme med skriftlige bemærkninger til breve m.v. | Ja - en bisidder kan godt efter aftale med borgeren fremsende breve med kommentarer m.v. til kommunen | Ja - en partsrepræsentant kan på lige fod med borgeren fremsende breve m.v. til kommunen |
| Modtage breve fra kommunen | Nej - normalt skal borgeren selv sende kopi af brev til bisidderen | Ja - kommunen skal sende brev f.eks. med afgørelse til partsrepræsentanten og evt. til borgeren også. |
| Træffe beslutning om at klage og indsende klage | Nej - kun i fællesskab med borgeren | Ja - normalt i samarbejde med borgeren |
| Ophør | Borgeren kan til enhver tid bringe samarbejdet med en bisidder til ophør | Borgeren kan til enhver tid bringe et samarbejde med en partsrepræsentant til ophør. Myndighederne skal orienteres om, at samarbejdet er ophørt. |
Det er op til borgeren i hver enkelt tilfælde at bestemme, i hvilket omfang partsrepræsentanten skal varetage borgerens interesser. Borgeren kan således bestemme, at partsrepræsentanten skal varetage den mundtlige kontakt til kommunen, mens borgeren selv tager sig af den skriftlige kontakt.
Hvis du har yderligere spørgsmål angående ovenstående forhold, kan du altid ringe til os.
