Psykisk vold

En vigtig anerkendelse

 

I april 2019 blev der i Danmark vedtaget en lov, som for første gang specifikt kriminaliserer psykisk vold. Loven definerer psykisk vold som “groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd”, og anerkender de – ofte helt usynlige – skadevirkninger denne adfærd kan have på et andet menneske. Det er et vigtigt skridt, og forhåbentlig starten på en ny retspraksis for sager, hvor nogen udsættes for den slags overgreb.

Som enhver anden lov kan denne lov imidlertid også misfortolkes. Som specialist i situationer, hvor intime relationer er gået galt og blevet til konflikter, føler vi det er vigtigt at knytte nogle observationer til denne retshistoriske mærkesag.

Med loven i ryggen

 

Når et samliv går i stykker, så er det ofte efter en længere periode, hvor parterne har haft det skidt med hinanden. Kærlighed, tillid og samfølelse er blevet til vrede og mistillid – omsorg og kærtegn er blevet til skænderier og tårer. Det har gjort ondt, måske i månedsvis.

I den situation, og i den følelsesmæssige tilstand, kan det være “et nudge i den forkerte retning” at erkende denne nye lov. Dér står man, måske på det mest smertefulde tidspunkt i sit liv, og det ser grangiveligt ud som om al den smerte er forårsaget af et andet menneske. Måske har de endda forrådt éns tillid – der er ikke langt til den tanke at de har gjort én fortræd med vilje. Er det da ikke præcis hvad psykisk vold er?

Med en lov i ryggen kan noget, der ellers ville kalde på konfliktnedtrapning og løsning, hurtigt blive til en juridisk anklage, som kræver en juridisk proces og en dom.

Tonen på dag 1

 

Det er heller ikke kun parterne i sagen, der kan komme til at trappe konflikten op i stedet for ned med denne lov som motivation. Også sagsbehandlere kan stå over for en situation, i hvilken de er nødt til at behandle konflikten som en anklage om vold. For ikke at berøve parterne deres ret til juridisk anerkendelse og sagsbehandling kan systemet, navnlig hvis det er i starten af et sagsforløb, gøre tingene endnu værre end de allerede er for en kriseramt familie.

Dels kan der ske det at sagen bliver “rød”. I familieretssystemet er der tre sags-farvekoder, og en sag hvor der forekommer psykisk vold vil med det samme blive placeret i den sværeste kategori. Det kan være rigtig svært at få skred i en “rød” sag, og krisen kan derfor trække i langdrag. Dels kan der opstå mistro hos andre myndigheder på grundlag af sagens “røde” status. Endelig kan det virke skræmmende for børnene, hvis far og mor skal i retten i en sag om vold.

Vold må aldrig negligeres

 

Det er vigtigt at understrege, at enhver sag hvor der rent faktisk forekommer psykisk vold skal behandles med fuldstændig alvor. Vold i alle former er uacceptabel, og bør aldrig forklejnes eller bagatelliseres.

Dette er blot endnu en grund til at det er så vigtigt, at man i disse sager holder hovedet koldt og trækker vejret så roligt som man kan. De rigtige voldssager er slemme nok, og familiekriser gør altid ondt. Som hjælpere for parterne bør vi, der er involveret, gøre hvad vi kan for ikke at gøre ondt værre.

Spørgsmål eller brug for hjælp?

Danmarks eneste gratis akutlinje for fædre

Ring på 5290 9703

Peter Roed

Initivativ tager Kriseramt Far
“Udover den faglige viden gennem mange sager i Familierethuset og kommunen er Kriseramt Fars force netop, at det ikke er psykologer eller jurister men har oplevet det på egen krop og ved hvad vi snakker om. Vi kan sætte os ind i din situation på en helt anden måde.”
5/5
Du kan læse alle mine anmeldelser på Trustpilot.
Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.