Den nye kærlighed

 

Artiklen er baseret på mange års erfaring – samt undersøgelser bl.a. Norsk Psykolog Forening – FOSAP Forening for sagkyndige psykologer. Herudover blandt andet mit arbejde inden for børne-familieområdet siden 1980 – og sideløbende som Børnesagkyndig rådgiver i Statsamtet/Statsforvaltningen gennem 24 år.

Jeg har interviewet børn og forældre i SFI regi, om hvordan livet som delebarn opleves.

Den ene undersøgelse er beskrevet i; “To hjem én familie” 2014. Den anden undersøgelse er fra Socialforskningsinstituttet og hedder “Børn i Deleordninger” 2011. Samt ”Skilsmisse i etniske familier end dansk.” 2013 SFI.

Jeg har haft privat praksis – som Børnesagkyndig – i sager vedrørende samværskonflikter. Her har jeg stødt på en meget overset udfordring, som burde fylde meget mere i forældrenes bevidsthed – deres nye kærester.

 

Ny kærlighed kan være en lindrende oplevelse efter et brud, uanset hvor hurtigt den opstår. Måske går der længe, inden du er klar, måske kommer den lige efter bruddet.

Der kan være mange grunde til at finde ny kæreste/partner. Uanset hvad, sætter det naturligvis nogle tanker i gang, for hvornår er det egentlig bedst at introducere sine børn til den nye kæreste?

Jeg bliver ofte stillet de samme spørgsmål i dette efter min mening oversete emne.

 

Der er ikke noget perfekt tidspunkt at introducere børn og kæreste for hinanden. Det afhænger af barnets alder, modenhed og særlige tilknytning til begge forældre, og derudover den anden forælders holdning til den “nye” partner. Mit råd er at vente så længe som muligt. Lad barnet finde ro i sin nye tilværelse, og lad det langsomt vænne sig til tanken om en ny partner, inden de to parter møder hinanden. Barnet vil naturligvis reagere, hvis det går for hurtigt i fh.t. introduktionen. Dette kan komme til udtryk i, at barnet pludseligt kan være svært at putte eller begynder klistre sig til sine forældre og være utryg og reagere i overleveringssituationer. Eller kan få flere – pludselige vredesudbrud og være helt på tværs. Det er alt afgørende for et barn at være tryg i den nye ordning. Jeg anbefaler minimum et år, før man introducerer en ny partner gerne længere. Herved minimerer man også risikoen for at den nye kæreste pludselig hurtigt forsvinder igen, hvis forholdet ikke fungerer og derved skal barnet heller pludseligt opleve endnu et svigt, hvis det nye forhold ikke fungerer. Barnet vil typisk ikke føle svigtet fra en ”fremmed” men vil føle en vis forvirring – og der kan være ting barnet har været glad for i forhold til den nye kæreste – som så pludselig er væk.

Hvordan forbereder jeg bedst barnet på at møde min nye kæreste?

Kommunikation er kernen til, at det bliver en god oplevelse. Tal med barnet om kæresten, især hvis I planlægger at flytte sammen. Anerkend barnets ”drømme”, og kom dem i møde. Måske går barnet stadig og fantaserer om, at mor og far finder sammen igen? Tal med barnet om det, spørg ind til det.

Den nye kæreste er en fremmed, der kommer ind i barnets liv, og barnet har ikke valgt, at de skal være der. Prioriter tid alene sammen uden partneren, hvor barnet føler sig trygt, og I kan tale sammen om den nye person, der nu skal være en del af barnets liv.

For børn under 3-4 års alderen kan en ny kæreste være en sjov og spændende legekammerat, og det samme gælder eventuelle børn, den nye partner bringer med sig. Større børn vil have mere klare meninger og holdninger om ændringerne. Det vigtigste er, at jeres dialog foregår i barnets øjenhøjde.

Det er i lige så høj grad vigtigt, at den forælder, der får ny kæreste kommunikerer det overfor sin ekspartner, så det ikke kommer som en overraskelse. Det er ikke godt for samarbejdet men heller ikke godt for barnet, da et barn kan mærke en frustreret forælder.

Allerbedst vil det være at man som forælder kan aftale hvordan og hvornår den nye skal introduceres.

Hvornår kan min nye kæreste påtage sig omsorgsfunktioner for mit barn?

Som far/mor skal du fortsætte med alle omsorgsopgaver længst muligt. Hvis barnet gerne vil puttes af en ny, hvis I fx bor sammen, så lad det kun være enkelte gange, og lad barnet forstå, at du stadig er, og altid vil være, den primære omsorgsperson. På sigt kan kæresten godt påtage sig flere omsorgsfunktioner, men først efter en meget lang normaliseringsperiode. Ved små børn skal dette dog ikke ske overhovedet – og ved større børn, kun hvis de selv har efterspurgt det.

Det er min erfaring, at når den nye partner er en mand, så har han gerne en mere tilbagetrukket rolle i fh.t. at komme ind i nyt forhold og finde sin egen plads. Kvinder er ofte mere involverede og kan finde på at påtage sig omsorgsfunktioner, der bør ligge hos faderen. Det er i bund og grund vigtigt at have klare regler for partneren og at forventningsafstemme, inden kæresten møder barnet. Vent med opdragelsesemner til en sammen-flytning er etableret, da det er et super sårbart område. Det skal naturligvis italesættes hen ad vejen og klare regler skal etableres.

 

Hvornår må den nye kæreste være med til overleveringer, hente eller aflevere fra institution?

Nye personer i barnets liv bør aldrig være med til at hente/bringe. Det er alene en forældreopgave, og det vil kun bidrage til at forvirre barnet, hvis en ny person bryder ind i de trygge rammer. Det er uhensigtsmæssigt både for små og store børn, for hvad skal vedkommende der? Her er mænd, i flg. min erfaring, meget mere diskrete/tilbageholdende end kvinder. Efterhånden som den nye kæreste bliver en etableret del af barnets liv, kan man undtagelsesvis lade den nye kæreste hente i institution/skole, men lad det ske gradvist. Lad ikke en ny person i barnets liv komme med til møder i skole/institution.

Du kommer til at forvirre dit barn og du vil angiveligt se nogle negative reaktioner hos barnet og de kan sagtens komme hos den anden forælder og ikke hos dig selv. I mange af de interviews jeg har haft, kom det frem at stedforælder/stedsøskende ofte fylder meget – på en negativ måde – hos barnet. De beskyldes for ting, som barnet bemærker (tager far/mors opmærksomhed) – skælder ud – er bare en ”sten i skoen” som de fleste børn faktisk gerne er fri for – hvis jeg skal se på de interview jeg har haft – og også børnesamtaler i Statsamt/Forvaltning/Familieretshuset.

 

Husk at barnet har kun én mor og far og nye kærester er ikke barnets valg – det er dit behov og udelukkende dit