Delt bopæl
Delt bopæl – er det en god idé?
I forbindelse med skilsmisse eller samlivsophør, kan I som forældre beslutte at jeres barn skal have bopæl hos jer begge, altså delt bopæl.
Det betyder i praksis, at I er fælles om alle overordnede beslutninger i forhold til barnets daglige liv fx barnets adresse, institution, omfanget af kontakt med hver af forældrene mv.
Den ene forælder kan fx ikke på egen hånd beslutte, hvilken daginstitution barnet skal gå i, eller hvor i landet barnet skal bo.
Delt bopæl kræver, at I indbyrdes kan finde en fælles løsning på, hvordan jeres barns samvær skal være, med den enkelte forælder. I behøver ikke praktisere en 7/7 – ordning ved delt bopæl, eller bo tæt på hinanden, aftalen er helt op til jeres egne betingelser.
Ved delt bopæl kan barnet stadig kun have adresse ét sted. Så vær opmærksom på, at man taler om den juridiske bopæl – og det er den som er delt og de rettigheder som følger med denne. Adresseregistreringen på bopælen på barnet er noget andet og den kan stadigvæk kun være hos en af forældrene. Men I kan sagtens have en adresse på hvert barn, hvis der er to børn.
Der er ikke nogen samværsforælder, hvis man har delt bopæl. Så hvis man har to børn og udfyldt en blanket (fra Familieretshuset) på samvær på hvert barn, så far er samværsforælder på det ene barn og adresse på det andet barn. Så har man ikke delt bopæl – men krydsende bopæl. Dvs. den ene forælder er samværsforælder på det ene barn og den anden på det andet barn.

Rammer for aftalen
Det er vigtigt, at I aftaler klare rammer i forhold til de forudsætninger og forventninger, som hver af forældrene har til den delte bopæl. Skal den fx være tidsbegrænset? Skal den afgrænses til kun at gælde, så længe forældrene bor inden for et afgrænset geografisk område? Skal man kunne flytte inden for et aftalt geografisk område fra barnets skole eller institution? Konsekvensen af en flytning udenfor rammerne er, at den flyttende forælder mister den delte bopæl, og den anden forælder får fuld bopæl.
Myndighedernes rolle
Aftalen kan kun laves af forældrene, og hverken Familieretshuset eller familieretten kan bestemme, at der skal være delt bopæl.
Det kræver, at I som forældre er rigtig gode til at samarbejde, kommunikere og opnå kompromiser hvis nødvendigt.
Hvis I har aftalt delt bopæl, kan I ikke få myndighederne til at træffe afgørelse om forhold vedrørende barnet, da det forudsættes at forældrene i fællesskab gør dette.
Ophør af delt bopæl
Delt bopæl kræver enighed mellem forældrene og kan til enhver tid ensidigt bringes til ophør af den ene forælder. Dette kan foregå både skriftligt eller mundtligt. Der vil dog fortsat være delt bopæl til Familieretshuset har truffet en evt. midlertidig afgørelse om bopæl eller familieretten har afgjort sagen.
En aftale om delt bopæl kan – men skal ikke – anmeldes til Familieretshuset, og aftalen om delt bopæl vil så blive registreret i CPR.
Spørgsmål eller brug for hjælp?
Danmarks eneste akutlinje for fædre
Peter Roed
“Vi tager ikke en klients interesse på samme måde som en advokat. Vi har altid barnet i centrum og støtter herigennem de fædre, som vi hjælper.
Det er vigtigt med en realistisk tilgang.”
Rasmus
FAQ - Ofte stillede spørgsmål om delt bopæl
Delt bopæl betyder, at forældre efter en skilsmisse eller samlivsophør aftaler, at barnet har juridisk bopæl hos begge forældre. Det indebærer, at begge forældre har lige rettigheder til at træffe overordnede beslutninger om barnets liv – fx valg af daginstitution, direkte daglig omsorg og bopæl.
Ved delt bopæl skal forældrene være enige om alle større beslutninger vedrørende barnet. Barnet kan dog kun have folkeregisteradresse ét sted, men de juridiske rettigheder er delt mellem forældrene. Det kræver et godt samarbejde, kommunikation og klare aftaler om f.eks. samvær, geografi og praktiske forhold.
Selvom der er delt bopæl, udbetales børne- og ungeydelsen til begge forældre ved fælles forældremyndighed. Det er underordnet hvordan fordelingen af dage ser ud. Forældrene kan dog aftale, hvordan pengene skal deles.
Ja, man kan godt indgå en aftale om delt bopæl. Det kræver, at begge forældre er enige, og det er ikke noget myndighederne kan pålægge. Aftalen kan registreres i CPR, men det er ikke et krav.
Ved delt bopæl findes der teknisk set ikke én bopælsforælder, da rettighederne er delt. Udgifter deles efter aftale, og det er vigtigt at få dette præciseret skriftligt mellem forældrene – fx hvem betaler for institution, tøj og fritidsaktiviteter.
I en delt bopæl er der ikke én bopælsforælder, som træffer beslutninger alene. Begge forældre har lige meget at sige i forhold til barnets daglige og overordnede forhold – fx flytning, institution, og skolevalg.
Hvis forældrene har fælles forældremyndighed, har begge ret til at tage del i barnets liv og beslutninger. Ved enighed kan man indgå aftale om delt bopæl. Hvis der ikke er enighed, skal sagen eventuelt behandles i Familieretshuset eller familieretten.
Delt bopæl kan fungere godt, men der er også potentielle ulemper – særligt hvis samarbejdet halter. Her er nogle af de mest almindelige:
- Det kræver høj grad af samarbejdsevne og kommunikation mellem forældrene.
- Beslutninger om barnets hverdag skal tages i fællesskab, hvilket kan føre til konflikter.
- Hvis én forælder flytter uden for de aftalte rammer, bortfalder den delte bopæl.
- Barnet har kun én folkeregisteradresse, hvilket kan skabe praktiske udfordringer.
- Myndighederne kan ikke træffe afgørelser om barnet, så længe der er delt bopæl.
- Den ene forælder kan ensidigt ophæve aftalen, hvilket kan give utryghed.
Delt bopæl kan til enhver tid ophæves af den ene forælder – enten mundtligt eller skriftligt. Herefter vil der fortsat være delt bopæl, indtil Familieretshuset (evt. træffer en midlertidig afgørelse) eller familieretten har truffet en ny afgørelse om endelig bopæl.
Ja, det er ikke et krav, at forældrene bor tæt på hinanden ved delt bopæl. Men det kan have stor betydning for barnets hverdag og tryghed. Det er vigtigt at overveje, hvordan afstand påvirker logistik og barnets trivsel.
Hvis én forælder flytter uden for de geografiske rammer, der er aftalt for delt bopæl, kan det medføre, at den pågældende mister retten til bopælen. Den anden forælder kan få fuld bopæl.