Fædrehjælp

Krise- og Skilsmissehjælp til fædre

Er din kone eller kæreste gået fra dig, eller har du selv taget springet – og har du brug for hjælp lige nu? Kriseramt Far tilbyder hjælp før, under og efter skilsmissen. Vi er specialister inden for forældremyndighed, bopæl og samvær. Derudover kommunesager og partsrepræsentation i Familieretshuset. Vi arbejder altid med barnet i centrum.

Kriseramt Far hjælper dig - her og nu

Få rådgivning og vejledning i den ekstremt svære situation, du er i. Det er altid gratis med en afklaringssamtale i telefonen, så finder vi ud af, om jeg kan hjælpe dig.

Kriseramt Far har altid fokus på barnet og hjælper ikke kun fædre men både mor og far, når bare barnet er i centrum.

 

Er moren taget på krisecenter og har du mistet alt kontakt til barn - så klik her - efter du har set animationsvideoen.

Fokus på børnene

Kriseramt Far tager udgangspunkt i dig og børnene. Du er fundamentet, og du kan ikke hjælpe dine børn og tage de rigtige valg, hvis du ikke selv bliver støttet gennem din krise. Som far er man som udgangspunkt bagud på point, når der tages kontakt til Familieretshuset. Moderen er i de fleste tilfælde bedre stillet pr. automatik. Nej, det er ikke retfærdigt, men det må man forholde sig til. Ellers kan det ende med, at børnene bliver et magtmiddel i konflikten. Derfor arbejder vi for at nedtrappe alle konflikter og for en helhedsorienteret løsning i et skilsmissesystem, der på ingen måder fungerer optimalt.

Hurtig og engageret støtte

Kriseramt Far adskiller sig fra andre ved, at du hurtigt kan komme til at få fædrehjælp. Du skal ikke vente længe for at komme på rette vej. Jeg er ydermere i stand til at deltage som partsrepræsentant, når du skal i Familieretshuset og på kommunen. Herudover tager vi med til afhøring hos politiet som bisidder, hvis du er anmeldt eller sigtet for vold. 


Ingen er forberedt på denne situation – der er så meget man ikke ved noget om. Kriseramt Far hjælper dig med at finde vej, og leverer den viden og indsigt, du har brug for.


Vi har lavet en række rådgivningsvideoer på skilsmisseområdet. Her får du konkrete svar på de problemstillinger nogle oplever.

Har du brug for fædrehjælp / Fædrehjælpen ?

Udfyld formularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt. Kriseramt Far forstår, at din situation kræver fædrehjælp og støtte her og nu. Du skal ikke sidde og vente; vi finder hurtigt ud af, om vi kan hjælpe dig.


Det er vigtigt for Kriseramt Far at vide, hvordan du har fundet frem til hjemmesiden. Denne information hjælper os til at gøre det nemmere for andre i denne situation at finde den støtte, de har brug for.

Vi tilbyder dig helt specifikt

Familieretshuset, kommunen og Familieretten

Har du fået en mødeindkaldelse til Familieretshuset eller overvejer du selv at opstarte en sag, er det som udgangspunkt meget vigtigt, at du får hjælp til udfyldelse af ansøgningen og ikke tager alene i Familieretehuset.

Kriseramt Far tager med som partsrepræsentant (ikke bisidder) og hjælper dig også med advokatvalg, hvis sagen skulle ende i Familieretten.

Det samme gør sig gældende, hvis du skal til møde i kommunens familieafdeling, fx angående en underretning. Vi hjælper også, hvis kommunen fx skal i gang med en §50 – børnefaglig undersøgelse.

5/5

Rasmus, far til Liva på 4 år

Efter at konflikterne med Rasmus´ ekspartner over 1,5 år var vokset til en uløselig knude, sad Rasmus i en situation, han selv beskriver som uoverskuelig. Heldigvis fik han Kriseramt Far med som partsrepræsentant, og nu har han igen fået mod på tilværelsen og nye kræfter til at kæmpe for sin datter.
Du kan læse alle mine anmeldelser på Trustpilot.

Kriseramt Far er landsdækkende og tager med dig i Familieretshuset som partsrepræsentant

København 1 of 9 Nykøbing F 2 of 9 Odense 3 of 9 Ringkøbing 4 of 9 Ringsted 5 of 9 Aabenraa 6 of 9 Aalborg 7 of 9 Aarhus 8 of 9 Rønne 9 of 9

afklaringssamtale i telefonen er gratis

Rådgivning 2.500,- pr. time. 

Er du i et klientforløb, betaler du kun for den reelle tid, som du bruger ekskl. Kontormøder bookes pr. time. Sags- og materialegennemgang, svar på høringer, skrivelser, telefonsamtaler og mailkorrespondance mm: er pr. anvendt tid.

Bistand som partsrepræsentant ift. Familieretshuset/kommunen eller bisidder til afhøring hos politiet er fast pris.

Skilsmisse-far i systemet

I mange sager bliver faderen ikke hørt. Det kan godt give det indtryk, at der indenfor advokatbistanden arbejdes ud fra det princip, at kvinder har eller bør have fortrinsret til børnene. Heldigvis er der kun en håndfuld advokater, som har denne tilgang.

Resultatet er målet

Faktum er, at mange skilsmisser ender med den aftale, at barnet/børnene får bopæl hos moderen, og faderen får samværet. Hvad angår forældremyndighed, så har langt størstedelen i dag fælles forældremyndighed, og der skal rigtig meget til, hvis fælles forældremyndighed skal ophæves. Men når det er sagt, kan en højkonflikt i sidste ende gøre, at den ene mister forældremyndigheden – alene på baggrund af det voldsomme konfliktniveau. Når så mange par aftaler, at moderen får bopæl, så er det tit forbundet med, at parrets samliv – bevidst eller ubevidst har været indrettet efter ret traditionelle kønsmæssige skillelinjer.


Dog er der mange mænd der i forbindelse med en samlivsophævelse/skilsmisse føler sig ladt i stikken, når der skal aftales bopæl og samvær. Og mange fædre kan føle sig magtesløse overfor et system, der i deres øjne ser ud til at tilgodese mødre. Når man står i denne uheldige situation, så har man brug for at dette indtryk tages alvorligt og anerkendes – uanset om der er reel grund til det eller ej.

Støtte og overblik

Det er også et faktum, at mange fædre nærmest er magtesløse over for et system, der er ikke altid tilgodeser deres behov, ønsker og følelser. Desværre kommer det derfor, som så mange andre konflikter om rettigheder, til at handle mere om taktik end om retfærdighed eller rimelighed. Som far er du totalt nede på hælene, allerede før du vælger at tage action, hvis du allerede fra starten kæmper med de nævnte problemstillinger og indtryk.


Kriseramt Far tilbyder menneskelig bistand og professionel rådgivning på baggrund af juridisk og andet faglig viden og herudover rigtig mange erfaringer. Vi hjælper dig med at holde hovedet koldt og gøre det rigtige for dig og børnene. Har du brug for det tager Kriseramt Far med dig i Familieretshuset, kommunen og politiet i hele landet som partsrepræsentant og hjælper og støtter dig i din sag.

Børnene i centrum

Børnene skal selvfølgelig være i centrum, og du skal gøre det rigtige for dem. Det kræver, at du har det godt som far.

Jeg hjælper dig med råd og vejledning til, hvordan du kan komme igennem krisen og være der for dine børn og hvordan du kan samarbejde.

Det nytter ikke noget du går ned med flaget. Dine børn har brug for deres far.

Gør det rigtige

De første skridt er ekstremt vigtige for, at du ikke på forhånd mister børnene.

Der er absolut ingen officiel eller systemisk hjælp at hente som far/mand i denne situation. Vi vil sikre et sted, hvor fædre kan få den hjælp de har brug for med det samme.

Chok - kaos - afmagt

Det kommer bag på mange, hvor voldsom en konflikt af denne art kan blive.

Fra personlige angreb til anklager – eller trusler om anklager – om psykisk eller fysisk vold mod mor eller børn, forsøg på taktisk udnyttelse af offentlige krise-ressourcer, pengespørsmål… alt sammen med børnene som sagesløse kastebolde.

Du kan ikke stå alene med alt dette, og det er vigtigt, at du søger hjælp for at holde fokus på børnene. Derudover er det vigtigt at få fundet en løsning – og allerhelst udenom Familieretshuset og Familieretten.