Samværsordning

Info om samværsordning

Lige tid kan også kaldes en deleordning og kan være 7/7 2/5 5/2 eller 14/14. Her betales som udgangspunkt ikke børnebidrag.

mand holder i hånd med dreng

Hvad er en 7/7 ordning?

Forudsætningen for en 7/7 ordning er, at der er et godt samarbejde. Sørg for ikke at reagere negativt eller konfliktoptrappe i kommunikationen.

8/6 er også tæt på ligedeling af tid og er en tilnærmelsesvis deleordning, hvor man som udgangspunkt heller ikke betaler børnebidrag til den anden forælder, hvis forsørgelsespligten er opfyldt. Det kan være dårlig for barnet, da det indebærer et skift i hjemmet – på en hverdag.

Det kan også være en god løsning. Det kommer an på en som
altid individuel vurdering af de enkelte barn. Ved 7/7 kan fredag eller mandag bruges og fredag betyder jo kun et skift – nemlig hjemmet.

Her kommer barnet også hjem til weekend, hvor man kan nå at lande og lade op og har massere af tid sammen.

Mandag kan være en stresset dag for børn, da skolen og hverdagen begynder og man ikke har tid til hinanden på skiftedagen.

Begrænset samvær

Af et begrænset samvær ses tit 4 dage ud af 14 og 5 dage ud af 14. Helt små børn fra 1 – 2 år anbefaler de fleste børnesagkyndige i Familieretshuset ikke at have en 7/7 eller deleordning. Men weekendsamvær hver anden uge fra fredag – mandag morgen og herudover en overnatning i en hverdag. Der må ikke gå for lang tid mellem samværet – og der skal derfor være et hyppigt samvær med den forælder der ikke er bopælsforælder. Ved børn under 1 år anbefales der ofte et samvær hvor der er samvær 2 ud af 14 dage eller 2 dage per uge dvs. 4 ud af 14. Ofte vil det også ses, at der kun vil være en overnatning og herudover hyppigt dagssamvær.

Det er dog værd at bemærke, at man også kan se deleordninger med små børn – hvis forældrene kan samarbejde. Børn kan som udgangspunkt klare rigtig meget – også meget samvær, hvis forældrene kan finde ud af at kommunikere og det aller vigtigste for børnene er et godt samarbejde. Så kan forældrene samarbejde, kan alt som udgangspunkt stort set lade sig gøre. I skal dog være opmærksom på hvordan barnet reagerer. Dette vil fagpersoner om barnet også være opmærksom på – og både dagpleje/vuggestue og sundhedsplejerske skal reagere, hvis de oplever at barnet mistrives – og underrette dette til kommunen, hvis de oplever en bekymring for barnet.

Barnet har ret til samvær med den forælder, der ikke har barnets bopæl. Det kan være de ovenfor nævnte dage alt afhængig af barnets alder modenhed og konkret vurderet fra sag til sag.

Dvs. der er ikke noget standard-skema ift. samvær – kun i forbindelse med kontaktbevarende samvær (hvis fx moderen er taget væk med barnet og faderen ikke kan få skabt en samværsaftale kan man lave en midlertidig samværsaftale fra Familieretshuset). Der vil dog blive set på hvem der opretholder barnets hverdag – og sørger for at barnet kommer i institution og fastholder sin hverdag og vante omgivelser og nærmiljø.

Dette kan du læse mere om på Familieretshusets hjemmeside eller kontakte os for yderligere information. Dette er dog ofte teori hvis moderen taget på krisecenter gælder disse regler normalt ikke pga. moderen og børnene opholder sig på et helle. Du vil normalt heller ikke kunne få udleveret børnene gennem Familieretten. Men der ses også tilfælde, hvor der bliver givet kontaktbevarende samvær også selvom børnene opholder sig på et krisecenter. Det kommer helt an på den konkrete situation. Der kan ikke som tingene ser ud nu blive givet et hurtigt overvåget samvær, når børnene er blevet taget væk fra den ene forælder pga. mistanke om vold eller stoffer etc.  

Spørgsmål eller brug for hjælp?

Danmarks eneste gratis akutlinje for fædre

Ring på 70 60 59 10

Peter Roed

Initivativ tager Kriseramt Far

“Vi tager ikke en klients interesse på samme måde som en advokat. Vi har altid barnet i centrum og støtter herigennem de fædre, som vi hjælper.

Det er vigtigt med en realistisk tilgang.”

5/5

Anmeldelser

Du kan læse alle Kriseramt Fars anmeldelser på Trustpilot.
Scroll to Top