Partspræsentant i Statsforvaltningen

Partspræsentant i Statsforvaltningen

Det er for de fleste grænseoverskridende at sidde i Startsforvaltningen og en virkelig vanskelig situation.

 

De fleste tror, at det handler om rettigheder, og at man kan være sikker på at blive behandlet fair - og ydermere at Statsforvaltningen tænker på "barnets tarv".

 

Desværre er det ikke altid virkeligheden. Der er utrolig mange fædre, som ikke oplever at blive hørt og komme ud af Statsforvaltningen i magtesløshed.

 

Det kan ydermere være ubehageligt at sidde over for sin tidligere samlever/kone i en konflikt om børnene. Der er mange følelser på spil.

Blandt andet derfor er det vigtigt at have en partsrepræsentant med. Ikke kun en partsrepræsentant som arbejder professionelt, men en som har været hele processen igennem selv, og som derfor kender de følelser, som forældrene er igennem.

 

Der skal tænkes strategi, man skal holde hovedet koldt, og i den forbindelse er det en fordel, at partsrepræsentanten ikke er følelsesmæssigt involveret.

 

Herudover er det vigtigt at have en med, som kan navigere i et system, der ofte ikke fungerer og ved, hvad der skal siges og ikke siges.

Endnu mere vigtigt er det at have en med, som kan nedtrappe en konflikt. Og derudover som kan forhandle og sigte efter at få lavet en aftale i Statsforvaltningen, uden at der skal træffes en afgørelse i en samværssag af en jurist.

 

Hvis det handler om forældremyndighed og bopæl, begynder sagerne også i Statsforvaltningen med et vejlednings- eller samarbejdsmøde og bliver man ikke enige oversendes sagerne til byretten.

Her er det også vigtigt, at have en partsrepræsentant med, selvom sagerne ender i byretten, hvis man ikke kan blive enig i Statsforvaltningen. Samværssagerne kan kun behandles i Statsforvaltningen.

 

En partsrepræsentants opgave er også at hjælpe med at forstå, fortolke og analysere, hvad der bliver sagt og fokusere på de væsentlige ting og at sørge for at holde barnet i centrum.

 

Til hvert møde i Statsforvaltningen vil der være et formøde hvis du tager Kriseramt Far med, og er det første gang, at en far skal i Statsforvaltningen, bliver der afholdt et 'skolingsmøde' (rådgivningsmøde), hvor man får at vide, hvad der kommer til at ske, hvordan mødet vil forløbe, hvem der begynder at sige noget til mødet osv.

 

Forskelle på at være bisidder og partsrepræsentant

 

Måske har du hørt begreberne ‘bisidder’ og ‘partsrepræsentant’, men ved du præcist, hvad begreberne dækker

og hvad forskellene mellem det ene og det andet? Det kan du få indsigt i her.

 

 

Reglerne om bisidder og partsrepræsentant findes i forvaltningslovens § 8.

I den tidligere retssikkerhedsvejledning fra 2006 (pkt. 456) står der følgende:

”Hvis der er en partsrepræsentant, skal partsrepræsentanten have besked (meddelelse) om de enkelte dele af sagsbehandlingen (processuelle beslutninger), idet repræsentanten har beføjelser som part efter forvaltningsloven i sagen. En beslutning om at iværksætte en undersøgelse eller om at genoptage en sag samt selve afgørelsen i sagen skal altid meddeles parts-repræsentanten.

 

 

Hvis der alene er tale om en bisidder, er det fortsat borgeren, der har alle partsbeføjelser. Kommunen skal således kun inddrage bisidderen i sagsbehandlingen i det omfang dette er aftalt med borgeren.”

 

 

 

Juridisk sprog er sjældent særligt håndgribeligt, og derfor forestiller jeg mig også, at du er en smule forvirret nu. Med henblik på at dulme forvirringen har jeg herunder beskrevet de mest centrale forskelle mellem at være bisidder og en partsrepræsentant er:

Opgaver m.v.

Bisidder

Partsrepræsentant

Deltage i møder

Ja, men borgeren skal være der personligt

Ja, og borgeren behøver ikke være der personligt

Føre ordet for borgeren

Ja – men er kun ekstra ører og øjne. Kan kun tale i det omfang, det er aftalt med borgeren. Og hvis kommunen eller Statsforvaltningen tillader det.

Ja - partsrepræsentanten kan tale på vegne af borgeren

Få møde udsat pga. sygdom

Ja - et møde vil normalt kunne blive udsat, hvis bisidderen er syg - men det er op til myndigheden at bestemme

Ja - når partsrepræsentanten er syg, skal et aftalt møde udsættes

Fremsende breve mm. til kommunen, komme med skriftlige bemærkninger til breve m.v.

Ja - en bisidder kan godt efter aftale med borgeren fremsende breve med kommentarer m.v. til kommunen

Ja - en partsrepræsentant kan på lige fod med borgeren fremsende breve m.v. til kommunen

Modtage breve fra kommunen

Nej - normalt skal borgeren selv sende kopi af brev til bisidderen

Ja - kommunen skal sende brev f.eks. med afgørelse til partsrepræsentanten og evt. til borgeren også.

 

Træffe beslutning om at klage og indsende klage

 

Nej - kun i fællesskab med borgeren

Ja - normalt i samarbejde med borgeren

Ophør

 

Borgeren kan til enhver tid bringe samarbejdet med en bisidder til ophør

 

Borgeren kan til enhver tid bringe et samarbejde med en partsrepræsentant til ophør. Myndighederne skal orienteres om, at samarbejdet er ophørt.

Det er op til borgeren i hver enkelt tilfælde at bestemme, i hvilket omfang partsrepræsentanten skal varetage borgerens interesser.

Borgeren kan således bestemme, at partsrepræsentanten skal varetage den mundtlige kontakt til kommunen, mens borgeren selv tager sig af den skriftlige kontakt.

 

Hvis du har yderligere spørgsmål angående ovenstående forhold, kan du altid ringe til os.

 

Har du brug for en partsrepræsentant i Statsforvaltningen eller kommunen?

 

Kontakt 'Kriseramt Far'

 

Telefon 52909703

eller

kontakt@kriseramtfar.dk

 

Peter Roed

Initiativ tager Kriseramt Far

 

 

 

Kriseramt Far har hjulpet mange fædre igennem tiden.

 

Vi tager altid udgangspunkt i børnenes behov, derfor skal du i en skilsmisse forberede dig på at sluge mange kameler.

 

Vi kan både hjælpe dig med værktøjer til dette og tager også gerne med i Statsforvaltningen eller hos kommunen